OM MIG

MIN HISTORIE
Jeg har altid elsket det kreative univers. Som teenager, drømte jeg om at være kunstmaler,
men jeg opdagede senere, at det var leret der tiltrak mig mere. Det er mere jordbundet og lettere forståeligt.
Jeg elsker også tanken om, at min kunst bliver brugt og værdsat i hverdagen.
Jeg går også meget op i, at hvert værk er forskelligt. De er alle unikke
og kan betyder noget forskelligt for hvem end der sidder med det i hænderne.
“Jo mere vi sidder ved en skærm, desto vigtigere er det at vores hænder sidder med noget”
Jeg uddannede mig som keramiker på Bornholm. Derefter tog jeg til London og boede i nogle år, hvor jeg fokuserede på min keramik. Så kom jeg til Aarhus og er blevet her lige siden.
Hvorfor Jægergårdsgade?
Jeg har haft butik på Jægergårdsgade i Aarhus de sidste 11 år, hvor 7 af dem har været i butikken som jeg har nu. Gaden har en helt bestemt charme, med sin blanding af værtshuse, smarte restauranter og sjove små butikker. Jeg har altid følt, at gaden indbød til mangfoldighed og gør det stadig i dag.
BÆREDYGTIGHED
Når jeg arbejder på mine værker, så prøver jeg så vidt muligt at tænke mere bæredygtige løsninger ind i processen.
Det er vigtigt for mig at gøre et forsøg med at mindske mit aftryk, så godt jeg kan, uden at kvaliteten forværres.
Jeg har derfor arbejdet meget med at sænke temperaturen når jeg brænder. Jeg er også begyndt at råbrænde mine værker.
Jeg gennemgår derfor ikke forblødningen af mine værker og de skal derfor kun brændes én gang.
Det er ikke kun i produktionen af mine værker, at jeg prøver at tænke mere bæredygtigt, men også i processen med at få flyttet mine værker.
I stedet for at sende en bestilling med nye papkasser hver gang, så genbruger jeg mine papkasser.
Jeg har også en aftale med en anden forretning på gaden, om at bruge hendes papkasser, som ellers bare skulle til skrald.
Jeg ser meget værdi i at gøre en forskel hvor man kan. Selv om det bare er i det små. For selv de mindste handlinger gør en forskel i det store billede.


INSPIRATION
Navnet til butikken, kommer fra min kærlighed til at forme ler samtidig med, at jeg også kan lide at formulere mig.
Jeg bruger også leret til at formulere en historie eller fortælling. Der er mange nuancer af hvert værk og de er derfor ikke en lukket historie.
Værkerne kan fortælle om den inspiration, som jeg har fået til værket.
Jeg får meget af min inspiration fra sange og fra naturen og dette går også videre i mine værker.
Min serie Limfjorden, bærer eksempelvis præg af mit barndomshjem i Vestjylland og er inspireret af hvordan himmel og vand møder hinanden helt særligt her.
Jeg har også lavet en serie der hylder Tangkrogen her i Aarhus. Her har jeg taget sandet fra stranden og brugt det til at udsmykke vaserne.
Jeg synes, at det er så interessant, når natur møder kunst. Der kommer noget helt særligt smukt ud af det samarbejde.



